Bøger / computer

Alle lærebøger udlånes til dig mod kvittering på udlånslister eller som enkeltbogsudlån. Bøgerne skal afleveres i administrationen, når undervisningen er slut, eller efter endt prøve/eksamen. Ved aflevering af bøger får du en kvittering på, at du har leveret de lånte materialer tilbage.

Beskadigede bøger og manglende aflevering medfører erstatningspligt. Det skal understreges, at hvis du af én eller anden grund framelder dig ét eller flere hold/fag i løbet af skoleåret, skal du straks aflevere fagets bøger i administrationen!

Bemærk: Vi udleverer først dit prøve- eller eksamensbevis, når du har afleveret alle de materialer, du har lånt! Du kan tjekke dine udlån her.

Computer

Vi forventer, at alle fuldtidskursister eller kursister, der har mindst 3 fag, har en bærbar computer, som de kan medbringe til undervisningen. Har du ikke en bærbar computer, kan du låne en af skolen mod at betale et depositum på 500,00 kr.

Der udlånes ikke computere til fjernundervisningskursister.