Tilmelding og eksamen

Tilmeldingsfrister i forhold til eksamenstermin

1. september ved vintereksamen
1. februar ved sommereksamen

Angående sen tilmelding

Ved tilmelding lige op til eller på selve datoen for tilmeldingsfristen skal du være opmærksom på, at der kun er ganske kort tid til at få lavet de første modulafleveringer.

Eksamen

Der er eksamenspligt i samtlige fag. Eksamen er ikke mulig virtuelt, men foregår på Thy-Mors HF & VUC.

Der afholdes eksamen i samtlige fag ved udgangen af det kursusår, hvor undervisningen i faget afsluttes. Eksamenstidspunktet er enten maj/juni eller december/januar. Sygeeksamen er i august (og kun i august).

Der aflægges både skriftlig og mundtlig prøve i fagene dansk, engelsk og matematik. I de øvrige fag afholdes kun mundtlig prøve.

Eksamenstidspunkt for mundtlig eksamen offentliggøres ca. en måned før afholdelsen – for skriftlig eksamen noget før. Det er vigtigt, at du holder dig orienteret hos din FLEX-lærer og i FLEX-fagets rum i Fronter.

Nye eksamensformer har i vid udstrækning afløst det klassiske "grønne bord". Der vil stadig blive afholdt en del eksaminer på traditionel vis, men du kan også komme ud for andre eksamensformer, som fx projekt-eksamen, synopsiseksamen, eksaminer med forskellige typer af forberedelsestid mm.

At gå til eksamen betyder, at du får lejlighed til at samle alle trådene og opnå overblik over faget. En eksamen markerer en god afrunding på din arbejdsindsats og er en investering i din fremtid.