OBU – Sådan kommer du i gang

Før du kan tilmeldes OBU, skal du til en samtale hos os og en test, hvor vi undersøger, hvorvidt der er tale om ordblindhed eller manglende læsefærdigheder. Viser det sig, at du er ordblind, har du mulighed for at modtage vores tilbud om ordblindeundervisning (OBU). Er det derimod et spørgsmål om manglende øvelse, kan Forberedende Voksenundervisning (FVU) i dansk eller matematik være det rigtige for dig.

Om undervisningen

Du har mulighed for at modtage ordblindeundervisning som fuldtidsundervisning i moduler på 9 ugers varighed. Undervisningen foregår på små hold med maks. 6 deltagere og tilrettelægges ud fra dit behov. Det gælder i forhold til din hverdag og dit arbejde. Du lærer at bruge stave- og læsehjælp på computeren og andre hjælpemidler. I forbindelse med undervisning i dansk kan du også få undervisning i engelsk, matematik og it.

Foregår undervisningen i arbejdstiden er der mulighed for SVU

Hvis du får ordblindeundervisning i arbejdstiden, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) til dækning af din løn. Der kan desuden være mulighed for støtte til transport – ring gerne og hør nærmere.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte ordblindekoordinator Marenlise Facius på telefon 40 18 58 86 eller pr. mail marenlise.facius2@skolekom.dk