Banner image

Over en million danskere kæmper med bogstaverne – gør du?

300.000 danske børn og voksne opgiver på forhånd, bare de skal læse en indkøbsseddel eller en madopskrift. De fleste føler, at de ikke kan vinde kampen mod bogstaverne. Og at det er en kamp, de er ene om.

 

 

Heldigvis er det aldrig for sent at knække læsekoden. Ofte viser det sig, at det faktisk er så lidt, der skal til. Tegn på ordblindhed kan bl.a. være, at du:

  • læser langsomt og generelt har svært ved at overskue en tekst
  • har svært ved at læse undertekster på tv
  • læser nogle ord forkert og bytter om på bogstaver, både når du læser og skriver
  • har svært ved at stave og svært ved at skrive en tekst, der hænger sammen
  • Føler dig træt, når du skal læse

Er du ordblind, eller har du mistanke om, at du er det, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er vant til at hjælpe, og vi ved, hvordan du kommer videre i teksten. Vi ved også, at stort set alle, som har gået på vores hold, ville ønske, at de var kommet i gang noget før. En test og en samtale kan vise, hvorvidt der er tale om ordblindhed eller manglende øvelse.

 

Er du i tvivl om du er ordblind?

Prøv en hurtig onlinetest for at finde ud af, om du kan have glæde af at få undersøgt dine læse- og skrivefærdigheder.