Tilbagebetaling

Hvis du vil framelde dig et fag, som du allerede er tilmeldt og har betalt, kan deltagerbetalingen returneres. Forudsætningen er, at du framelder dig senest 10 dage før holdstart.

 

Tilbagebetaling, når du har gennemført en af nedenstående hf-pakker

For at få tilbagebetalt en del af eller hele deltagerbetalingen skal du opfylde følgende krav:

  • færdiggøre en fuld hf med hf-enkeltfag, hvorefter du vil få hele deltagerbetalingen tilbagebetalt for de fag, som indgår på beviset
    eller
  • have aflagt eksamen i fag, som indgår i de særlige fagkombinationer, der kræves til optagelse på en række mellemlange videregående uddannelser

De mellemlange uddannelser, det drejer sig om, er:

Bioanalytikeruddannelsen
Ernærings- og sundhedslæreruddannelsen
Socialrådgiveruddannelsen
Håndarbejdslæreruddannelsen
Pædagoguddannelsen
Jordemoderuddannelsen
Radiografuddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen

Her får man deltagerbetalingen i de adgangsgivende fag tilbagebetalt. Man behøver ikke søge optagelse på én af disse uddannelser – såfremt fagene bestås.

Hvordan og hvornår du får pengene retur afhænger af, hvilken uddannelsesstøtte du modtager.

Vore vejledere kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget du kan få tilbagebetalt, og har de skemaer, du skal bruge.