Gå til primært indhold
Main content begins here
Søg her

9./10. klasse for flersprogede

AVU student

9./10. klasse for voksne (AVU) – folkeskole niveau tilpasset flersprogede voksne

Vil du gerne styrke dine danskfærdigheder samtidig med, at du tager fag på 9. eller 10. klasses niveau?

Her på Thy-Mors HF & VUC kan du tage 9. og 10. klasse for voksne (AVU) og samtidig forbedre dine danskfærdigheder. Du sammensætter selv dine fag, så undervisningen passer til dine behov. På holdene møder du andre voksne i et åbent og inkluderende miljø, hvor der er fokus på både skriftlige og mundtlige færdigheder i dansk.

Med en AVU-eksamen får du nye muligheder: Du kan fortsætte på HF, starte på en erhvervsuddannelse eller stå stærkere i din jobsøgning. Undervisningen er fleksibel – du kan vælge fuldtid eller deltid, og vi tilbyder både dag- og aftenhold, så det passer til din hverdag.

Et typisk forløb varer omkring et år, men længden afhænger af dine fag og starttidspunkt. Vi hjælper dig med vejledning, tilmelding og SU, så du kan fokusere på at nå dine mål.

Tag næste skridt mod din fremtid – tilmeld dig i dag!

Meget mere end bare skole.

Hos Thy-Mors HF & VUC får du meget mere end undervisning – du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper dig med at nå dine mål. Vores AVU-uddannelse giver dig mulighed for at tage 9. eller 10. klasse som voksen i et trygt og fleksibelt studiemiljø.

Vi tilbyder undervisning, der passer til din hverdag, med både dag- og aftenhold. Du får støtte og vejledning hele vejen – fra tilmelding og planlægning til hjælp med SU. Samtidig møder du andre voksne i et åbent og inkluderende miljø, hvor der er plads til alle.

Med en 9.- eller 10.-klasse-eksamen åbner du døren til nye muligheder: erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser som HF, STX og HTX – og bedre jobmuligheder.

Vi har flere opstartsdatoer i løbet af året og der er mulighed for SU, hvis du læser fuldtid.

En gruppe voksne sidder i gruppearbejde til undervisning for tosprogede voksne i 9.-10. klasse

Spørgsmål og svar

Er du blevet nysgerrig på 9./10. klasse for tosprogede voksne?

Adgangskrav

Normalt skal du være mindst 25 år for at tage 9. og 10. klasse på VUC. Er du under 25 år, kan du alligevel blive optaget, hvis du opfylder ét af følgende kriterier:

  • Du er selvforsørgende og arbejder mindst 20 timer om ugen
  • Du har afsluttet en ungdomsuddannelse og ønsker faglig opkvalificering
  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse og har brug for supplerende AVU-fag
  • Du er på barsel og vil følge enkelte AVU-fag
  • Du tager HF-enkeltfag og har brug for opkvalificering i et enkelt AVU-fag for at kunne gennemføre
Hvornår foregår undervisningen?

Vi har både hold i dagtimerne og aftentimerne. Det har vi for at du kan vælge om du vil gå i skole på fuldtid eller deltid og så har du muligheden for at passe et job samtidig.

Kontakt studievejledningen og hør mere

Hvor lang tid tager det?

En hel 9. eller 10 klasse tager typisk 1 år afhængig af, hvor mange fag du tager, og hvornår på året du starter.

Tilmelding

Ring til os på 70 70 12 34 og book en samtale med en vejleder.

Sammen laver i den plan, der passer bedst til dig.

Kan jeg få SU?

Ja, det kan du. Har du brug for hjælp, så kontakt vores studievejledning.

Hverdagen på 9./10. klasse for voksne

aDu kommer til at gå i klasse med andre voksne, der også læser 9. eller 10. klasse. De fleste er over 25 år, men der kan også være yngre kursister.

Du kommer til at gå i klasse med voksne, der ønsker at starte på en uddannelse, omskoles, forbedre deres dansk eller styrke deres færdigheder i fag på 9./10. klasses niveau.

Kan jeg kombinere skolen med arbejde eller familie?

Ja, undervisningen kan tilpasses din hverdag – du kan vælge mellem fuldtid, deltid, aftentimer eller online, så det passer bedst til dig.

Fremtidsmuligheder

Med 9./10. klasse for voksne får du mulighed for at fortsætte på HF eller andre uddannelser og samtidig styrke dine chancer for at få et job.

Hvilke fag har man på AVU?
De fag du kan få på 9./10. klasse for voksne er: 

9. klasse – niveau G

  • Dansk
  • Dansk som andetsprog
  • Engelsk
  • Matematik
  • Samfundsfag
  • Naturvidenskab

10. klasse – niveau D

  • Dansk
  • Dansk som andetsprog
  • Engelsk
  • Matematik
  • Samfundsfag
  • Naturvidenskab

Kontakt studievejledningen, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål.

Mulighed for særlig støtte

Hvis du har en dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du få specialpædagogisk støtte (SPS). 

Du kan få hjælp til at søge om SPS ved en af skolens studievejledere.

Kontakt studievejlederne på 70701234 eller på vejledning@vuctm.dk.

Få hjælp af vores studievejledere

Har du brug for hjælp til at finde den rette uddannelse? Vores erfarne studievejledere står klar til at guide dig eller hjælpe med at sammensætte det forløb, der passer bedst til dine behov og mål.

Du er altid velkommen til at kontakte studievejledningen – ring til os, send en mail eller book en vejleder via studievejledning.

Telefontid i vejledningen:
Vi kan kontaktes via telefon mandag-torsdag kl. 12.30-13.30

Følg med i livet på skolen

Book vejledning