Gymnasial Supplering

Til dig, der har brug for at supplere en afsluttet gymnasial eksamen.

 

Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, så er Gymnasial Supplering løsningen. For at blive optaget skal du have en afsluttet gymnasial eksamen.

Fag

I foråret 2018 tilbyder vi Gymnasial Supplering i:

  • Matematik A

Undervisningsstart er den 5. marts 2018 og undervisningsslut den 26. april 2018 samt eksamen i maj eller juni.

Forløbet kræver, at du har faget på B-niveau (ingen karakterkrav), og at du kan følge undervisningen ca. 22 lektioner pr. uge.

I efteråret 2018 tilbyder vi Gymnasial Supplering i:

  • Matematik B
  • Kemi B
  • Fysik B

Undervisningsstart er den 1. oktober 2018 og undervisningsslut den 23. november 2018. Der vil være eksamen i december eller januar. Bemærk, at det kun er muligt at tage ét suppleringsfag ad gangen.

Forløbet kræver, at du har faget på C-niveau (ingen karakterkrav), og at du kan følge undervisningen ca. 22 lektioner pr. uge.

 

I foråret 2019 tilbyder vi Gymnasial Supplering i:

  • Matematik A

Undervisningsstart er den 4. marts 2019 og undervisningsslut den 26. april 2019 samt eksamen i maj eller juni.

Forløbet kræver, at du har faget på B-niveau (ingen karakterkrav), og at du kan følge undervisningen ca. 22 lektioner pr. uge.

 

Al undervisning foregår i Thisted-afdelingen.

Pris

Gymnasial Supplering er gratis for alle, der har en gymnasial eksamen, der er max. 2 skoleår gammel. Ellers er prisen 550 kr. pr. fag for alle, der har en eksamen, der er ældre end 2 år.

SU

Du kan søge om SU til GSK, hvis kurset/kurserne er tilrettelagt som korte og intensive forløb. Du skal i alt have mindst 16 klokketimers undervisning om ugen.

Tilmelding

Book en tid hos en vejleder her. For yderligere info kan du kontakte vores vejledere på telefon 70 70 12 34 i telefontiden.