Article image
7. juni 2017

Årets første hf-student i Thisted

I dag, onsdag den 7. juni, udklækkede Thy-Mors HF & VUC den første hf-student i Thisted.

 

Flemming Thomsen bestod sin hf-studentereksamen med en afsluttende karakter på 10 i mundtlig historie på B-niveau, hvor han trak emnet industrialismen. Med denne flotte karakter færdiggjorde Flemming en hel hf, som han har sammensat af enkeltfag gennem flere år. Rektor Jens Otto Madsen stod klar med lykønskninger og blomster, da Flemming havde modtaget sin karakter og kom ud af eksaminationslokalet.

Flemming har sideløbende med de sidste par enkeltfag læst til pædagog, og afslutter pædagoguddannelsen om et år.

Som traditionen foreskriver, skulle Flemming som den første hf-student hejse flaget i skolegården – her med hjælp fra serviceleder Steen Erichsen.

Tilbage