Stresshåndtering

Stress kan ramme alle. Grænsen for hvornår og hvorfor vi oplever stress er individuel. Stress i små doser kan i nogle tilfælde hjælpe os med at nå bestemte opgaver til tiden. I større doser kan stress være et kæmpe problem.

 

Langvarig stress kan forhindre dig i at leve det liv, du gerne vil, og kan efter længere tid føre til varige mén. I vores samfund og arbejdsliv er stress blevet et mere og mere udbredt problem. På kurset i ’Stresshåndtering’ præsenteres du for redskaber og støtteværktøjer, som kan være en hjælp til at blive bedre til at håndtere og forebygge stress.

Formål med kurset

Du opnår viden om, hvad stress er, hvad der forårsager stress og hvad stress kan gøre ved et menneske. Du vil få en øget bevidsthed omkring forskellige personligheders sårbarhed versus robusthed, når det gælder stress, og du får værktøjerne til at håndtere og forebygge stress.

Indhold

  • Grundlæggende teorier om stress
  • Individuelle og generelle årsager til stress
  • Forskellige psykologiske teoriers bud på, hvem der er mest udsat for stress
  • Teori og metoder til reducering og forebyggelse af stress

Varighed

15 timer

Tilmelding

Henvendelse til VUC Erhverv på telefon 70 70 12 34.