Banner image

Tag det første skridt mod en verden af muligheder med vores 2-årige HF

Vælg mellem fire unikke HF-linjer, hvor tre inkluderer kollegie med fællesskab, aktiviteter og oplevelser. Uanset dit valg, har vi uddannelser der åbner døren til mange muligheder med plads til dig og dine fremtidsdrømme.

 

En toårig gymnasiel uddannelse

Med en HF-eksamen kan du gå videre til erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser. Hvis du ønsker det, kan du også vælge at fortsætte på universitetet gennem et overbygningsforløb. HF giver dig et solidt fagligt fundament, uanset hvad dine fremtidsplaner er.

Vi har følgende 2-årige HF- linjer:

HF-Cold Hawaii 

Få en ungdomsuddannelse med høj faglighed, surf, skate og Nationalpark Thys vilde natur i centrum.


HF-Imagine 

Har du en kunstnerspire i maven? Drømmer du om at dyrke dine egne grøntsager? Går du og drømmer om en mere grøn verden?

Og kunne du tænke dig noget mere spændende end en almindelig traditionel gymnasial ungdomsuddannelse? Så er HF-IMAGINE noget for DIG!

På uddannelsen tilrettelægger vi skoledagen og fritiden, så du kan dyrke din kreativitet og komme ud af hovedet og ned i kroppen. Vi lærer  med hænderne og er i naturen. Vi upcycler og skaber nyt af gammelt, lærer at dyrke have og tager vores kreativitet seriøst.

Vi gør brug af alle de ressourcer, Thy har, hvad angår natur, kreativitet, iværksættermiljøer og skæve hjerner. Alt sammen rører vi sammen med en fagpakke, der giver dig en oplevelse for livet og klæder dig på til det, du vil efter HF.


HF-Outdoor 

Bo på kollegie midt i Thys vilde natur, sammen med dine venner. Sejl i kano på den strømmende å og ro kajakken i den blanke sø. Sus afsted på mountainbiken, overvind frygten og det krævende hop. Udforsk skovens inderste dyb og stir naturens udfordrende elementer i øjnene. Glid på skiene ned ad det sneklædte norske fjeld. Nyd stilheden af den klare nattehimmel, hyggen rundt om det varme bål og dine venners nærvær. Alt imens du tager din ungdomsuddannelse.


HF-Human

HF-Human er målrettet unge og voksne på Mors og i Thy, som har lyst til at tage en velfærdsuddannelse i fremtiden, hvor de er ret sikre på at få job efterfølgende. Du kan tage HF-Human i Nykøbing eller i Thisted. 

 

Hvad kan du bruge en hf til?

En studentereksamen på hf giver dig adgang til at søge om optagelse på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, og på lange videregående uddannelser på universiteterne.

 

Opstart

Den 2-årige HF starter hvert år i august måned. 

 

By

Hvis du vælger HF-Imagine, HF-Outdoor eller HF-Cold Hawaii, vil du bo på kollegium i enten Svankjær eller Klitmøller. Undervisningen vil delvist foregå i Svankjær og ellers i Thisted. Hvis du derimod vælger HF-Human, er der ikke tilknyttet et kollegium, men du vil være tilknyttet enten Nykøbing eller Thisted, hvor undervisningen også foregår. 

 

Adgangskrav

For at blive optaget på den 2-årige HF skal du have gennemført 9. eller 10. klasse.

 

Pris

Uddannelsen er gratis. Der vil være mindre udgifter til en introtur, ekskursioner og en studietur på dit første eller andet skoleår. Studieturen er en del af uddannelsen, og her vil der være en lille udgift afhængig af, hvilken linje du går på. Derudover vil man på linjerne med tilknyttet kollegie have en udgift til husleje. Læs mere om det herunder:

Pris HF-Outdoor

Pris HF-Imagine

Pris HF-Cold Hawaii

 

SU

Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.

Læs mere om SU her

Har du problemer med din SU vil vi meget gerne hjælpe dig!

Ring til os på 70701234 eller kom forbi administrationen. 

 

Et spændende og motiverende læringsmiljø

I hf-uddannelsen kommer du til at arbejde med kreative og skabende problemstillinger – både i timerne og i uden for klasseværelset. 2-årig hf giver dig både almene og karriererettede kompetencer og hjælper dig til at afklare dit valg af videregående uddannelse. På 1. og 2. år vil der være projektperioder, hvor vi samarbejder med en række af videregående uddannelser og virksomheder lokalt og regionalt, som er med til at understøtte dit videre valg af uddannelse efter hf.

På Thy-Mors HF & VUC ved vi, at det er nemmere at lære og blive dygtig, når man har det godt og føler sig velkommen – gode kammerater og et godt fællesskab er med til at gøre skoledagene sjovere og mere spændende. Vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger og hjælper dig til at komme godt i mål. Vi forventer til gengæld af dig, at du er en aktiv medspiller i den daglige undervisning og i skolens liv i det hele taget.

 

Fællesskab, fester og studietur

Ud over den daglige undervisning er der hen over skoleåret en række faste aktiviteter og fællesarrangementer. Bl.a. vil der være 2-dags introtur, velkomstfest, julefrokost og gallafest. Herudover vil der være andre arrangementer som fx ekskursioner, teater, foredrag, lektiecafé og studierejse. Hvad der derudover skal ske, kan du i høj grad selv være med til at præge.

På Thy-Mors HF & VUC er ikke to år ens. Det gælder også vores elever og deres ønsker med hensyn til, hvordan det sociale liv på skolen skal forme sig. Derfor er det skolens holdning, at hvis man selv er parat til at tage initiativ og tage ansvar for at tingene skal ske, så sker de faktisk også.