Fagpakken på HF Cold Hawaii – Faglighed med bølger, natur og bevægelse
Et trygt og inkluderende læringsmiljø
På HF Cold Hawaii tager du en fuld, 2-årig HF-uddannelse, der giver adgang til en bred vifte af videregående uddannelser. Det er en gymnasial ungdomsuddannelse på højt fagligt niveau, hvor du får den blå studenterhue, når du dimitterer.
Men hos os er rammerne alt andet end traditionelle.
Vi kombinerer den klassiske HF med et aktivt liv i naturen. Surf og skate ikke bare fritidsaktiviteter – de er en integreret del af hverdagen og undervisningen. Vi har skabt et fleksibelt skema, hvor vi tilpasser os vejret og bølgerne. Når forholdene er gode, kan vi rykke undervisningen, så du kan komme ud og surfe – uden at gå på kompromis med din læring.
Undervisning på land og i vand
Til daglig har vi undervisning i de obligatoriske skolefag inde på skolen i Thisted.
Vore klasserum er både på skolen i Thisted, på vandet og på kollegiet.
Hver uge har vi hver klasse obligatorisk surf-dag, hvor eleverne bliver hentet fra skole og kørt til et udvalgt surfspot eller anden aktivitet med vores legendariske surfbus.
Derudover har vi undervisning i surfteori, sikkerhed på vandet (du bliver uddannet livredder), skate, yoga eller funktionel træning der supporterer surfing.
En fagpakke skabt til både faglighed og fysisk udvikling
På HF Cold Hawaii følger hele holdet de samme fag. Det er nødvendigt for at skabe et fleksibelt skema, der gør det muligt at rykke, når bølgerne er gode.
HF-uddannelsen på HF-Cold Hawaii er sammensat af obligatoriske fag, to tværfaglig faggrupper og ”valgfag”. Grundet HF-Cold Hawaiis fleksible skema er det nødvendigt, at holdet har samme valgfag. Derfor er valgfagene på HF-Cold Hawaii fastlagt.
Valgfag og obligatoriske fag
Obligatoriske fag
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik C
- Kultur- og samfundsfaggruppe: historie B, religion C, samfundsfag C
- Naturvidenskabelig faggruppe: biologi C, geografi C, kemi C
Valgfag
- Mediefag C
- Idræt B
- Samfundsfag B
Praktiske og aktivitetsbaserede elementer
- Surf som obligatorisk aktivitet hver uge
- Surf- teori og sikkerhed (inkl. uddannelse til livredder)
- Skate, yoga og funktionel træning
- Undervisning på stranden, i naturen og i kollegiets rammer
Vi følger bølgerne – ikke klokken
Skemaet er dynamisk og tilpasses vejr og surf‑forhold. Når bølgerne er gode, rykker vi ud i vandet, og skoledagen justeres – uden at gå på kompromis med din læring.
Du får undervisning:
- I Thisted på Thy-Mors HF & VUC
- På kollegiet
- I naturen
- På surfspots og skatehaller udvalgt af kollegiemedarbejderne
Hver klasse har en fast surfdag, hvor I bliver hentet af surfbussen og kørt ud til surfspottet.

Mulighederne med en hf – en gymnasial ungdomsuddannelse
Adgang til videregående uddannelser
Med en hf-eksamen fra HF-Cold Hawaii kan du søge ind på:
- Erhvervsakademiuddannelser
- Professionsbacheloruddannelser (fx. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, designteknolog, markedsføringsøkonom)
Hvis du drømmer om universitetet
Du kan tage et Supplerende Overbygningsforløb (SOF) efter HF for at hæve fag til B‑ og A‑niveau.
Fagene på SOF er gratis, hvis du starter senest 1. oktober inden for to år efter, at du har afsluttet din HF. Hvis du opfylder betingelserne, kan du også søge om SU.
Læringsmiljø med plads til alle
Vi tilbyder dig:
- Et trygt og inkluderende læringsmiljø
- Kombinationen af fysisk aktivitet og studenterhue
- Et motiverende fællesskab med stærk trivsel
- Undervisning på højt fagligt niveau
Book et besøg og få en snak med studievejlederen
Kontakt vores studievejleder for at booke et besøg og en samtale.
Vi er klar til at svare på alle dine spørgsmål og hjælpe dig med at booke en besøgsdag, hvis du har lyst til det.
Ring eller skriv til os- vi glæder os til at høre fra dig!
Ring til studievejleder Louise på 23 70 60 86 eller lfr@vuctm.dk
Spørgsmål og svar
Find svar på dine spørgsmål her
På HF Cold Hawaii tager du en fuld, 2-årig HF-uddannelse, der giver adgang til en bred vifte af videregående uddannelser. Det er en gymnasial ungdomsuddannelse på højt fagligt niveau – og ja, du får selvfølgelig den blå studenterhue, når du dimitterer.
Men hos os er rammerne alt andet end traditionelle.
Vi kombinerer den klassiske HF med et aktivt liv i naturen. Surf, skate og mountainbike er ikke bare fritidsaktiviteter – de er en integreret del af hverdagen og undervisningen. Vi har skabt et fleksibelt skema, hvor vi tilpasser os vejret og bølgerne. Når forholdene er gode, kan vi rykke undervisningen, så du kan komme ud og surfe – uden at gå på kompromis med din læring.
Skoleundervisningen foregår på Thy-Mors HF&VUC på Munkevej 9 i Thisted, hvor surf, skate, livredning og alt derimellem foregår på kollegiet i Klitmøller og ved kysten.
På kollegiet har vi to aktivitetsmedarbejdere, der selv er aktive i det lokale surfmiljø.
De underviser i både surf og skate og bringer solid erfaring, stærke netværk og ægte engagement med ind i undervisningen.
Det giver et læringsmiljø, hvor du føler dig tryg, motiveret og hørt – og hvor fællesskab og medindflydelse er en naturlig del af hverdagen.
Vi oplever, at eleverne trives – både fagligt og socialt. Det afspejler sig i flotte karaktergennemsnit og en gennemførelsesprocent, der ligger over landsgennemsnittet. Her bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor du får plads til at udvikle dig – både som elev og som menneske.
Undervisningen bliver løbende suppleret med ture ud af huset – fx til surf- og skatefestivaler rundt omkring i Danmark. Vi tager også på både intro- og outrotur, en mediefagstur og forskellige dagsudflugter til skatehaller, mountainbikeruter i skoven og andre spændende surfspots. Det giver variation i undervisningen og styrker fællesskabet uden for klasselokalet.
På HF-Cold Hawaii tager vi på en uforglemmelig studietur til Portugal, hvor eleverne får mulighed for at udforske nogle af Europas mest ikoniske surfspots. Her dykker vi ned i den lokale surfkultur og mærker Atlanterhavets bølger på egen krop.
Vi besøger passionerede, lokale virksomheder, der blandt andet producerer surfboards – og får et unikt indblik i hele processen fra idé til færdigt bræt. Turen byder også på et besøg til legendariske Nazaré, hvor vi oplever de enorme bølger, som tiltrækker verdens bedste big wave-surfere.
Vi er heldigvis eksperter i ordblindhed. Når du starter på HF-Cold Hawaii bliver du testet for ordblindhed, og viser det sig at du er ordblind, får du hjælp og støtte under hele din uddannelse hos os.
Vi er eksperter i SPS/Læsevejledning og har læsevejledere tilknyttet hf.
Optagelse fra 9. klasse
- Du skal ud fra en helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat og have et gennemsnit på mindst 4 i de afsluttende standpunktskarakterer.
- Du skal have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fx tysk eller fransk) i 5.-9. klasse
- Du skal have aflagt de obligatoriske prøver og eksaminer i 9. klasse
- Du skal have opnået et eksamensgennemsnit på mindst 2 ved Folkeskolens Afgangsprøve
- Du skal have ansøgt via optagelse.dk senest 13. marts
Optagelse fra 10. klasse
- Du skal være vurderet uddannelsesparat til hf
- Du skal aflægge folkeskolens 10.-klasseprøver i dansk, engelsk og matematik (både mundtlig og skriftlig)
- Du skal have fået mindst 2 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens 10.-klasseprøver, både skriftlig og mundtlig
- Du skal have aflagt folkeskolens fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse eller 10.-klasseprøven i fysik/kemi.
- Du skal have aflagt enten 9.-klasseprøven i tysk eller fransk efter udtræk i 9. klasse eller 10.-klasseprøve i tysk eller fransk både mundtligt og skriftlig i 10. klasse.
- Du skal have modtaget undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse.
- Du skal have ansøgt via optagelse.dk senest 13. marts
Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat, men opfylder alle de andre adgangskrav, kan du blive optaget på hf, hvis du får mindst 6 i gennemsnit i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen.
Hvis du ikke opfylder adgangskravene til hf, bliver du indkaldt til en optagelsesprøve og en optagelsessamtale. Bemærk, at optagelse via optagelsesprøve og -samtale ikke er en mulighed for dig, der ønsker at søge om optagelse på hf direkte efter 9. klasse.
Hvis du ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, kan du optages efter en standardiseret vurdering af de dine faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Kontakt vores vejleder for mere information
eller skriv en mail lfr@vuctm.dk
