Gå til primært indhold
Main content begins here
Søg her

Ordblind

Gratis ordblindeundervisning på Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning tilpasset dig

Ordblindeundervisning kan tilrettelægges på mange forskellige måder.

For nogle er ønsket et længere forløb, hvor der er tid til at arbejde med både læsning, stavning og strategier.

For andre handler det om at få styr på de programmer, de allerede bruger – men på en måde, der aflaster og frigiver energi. Det kan for eksempel være at lære, hvordan oplæsningsværktøjer kan gøre mails og beskeder lettere at håndtere, eller hvordan tale-til-tekst kan hjælpe med at skrive uden stop ved ord, man har glemt, hvordan staves.

Nogle har mest brug for at lære at udnytte it-hjælpemidler. Andre har glæde af teknikker til at huske ord og genkende mønstre i sproget.

Målet er det samme: At du får redskaber, der passer til dig og din hverdag. Når undervisningen tager udgangspunkt i dine behov, bliver det muligt at bruge dit fulde arbejdspotentiale – og læse, skrive og kommunikere uden at føle dig begrænset. Både på jobbet, i skolen og i fritiden.

Vi har løbende optag og sammen kan vi tilrettelægge et forløb, der passer til din hverdag og behov.

Om ordblindhed

Ca. 10% af danskere er ordblinde

Ordblindhed er en varig udfordring, som gør det svært at koble bogstaver og lyde, når man skal læse eller stave. Omkring 10% af danskerne er ordblinde.

Hos Thy-Mors HF & VUC tilbyder vi personlig vejledning og støtte til ordblinde. Vi hjælper dig med at finde de rette læse- og skrivestøtteprogrammer, som kan læse tekster højt og gøre det lettere at skrive.

Kontakt vores ordblindevejledning for at høre mere om dine muligheder.

Mød vores elever

Marianne - ordblindekursist

Mød vores elever

Jeg synes det er vildt godt at være her og jeg vil bare håbe at der er mange flere der vil få hjælp til deres ordblindhed.
Marianne, ordblindekursist

Mød vores elever

Mød vores elever

Når du kommer ind som ordblindekursist, så kommer det til at foregå på små hold, hvor i er maks 6 personer.
Gerda

Spørgsmål og svar

Er du blevet nysgerrig på ordblindeundervisning?

Her får du svar på de mest stillede spørgsmål.
Hvilke tegn er der på ordblindhed?

Typiske tegn på ordblindhed

Du kan opleve ét eller flere af disse tegn:

  • Langsom læsning og svært ved at overskue tekst
  • Problemer med at læse undertekster på tv
  • Bytte om på bogstaver og læse nogle ord forkert
  • Vanskeligheder med stavning og at skrive sammenhængende tekster
  • Træthed eller ubehag ved læsning

Hvis du er i tvivl, kan en online ordblindetest give en indikation af, om du kan have gavn af yderligere undersøgelse.

Varighed

Varigheden afhænger af deltagernes niveau, behov og mål. Forløb kan være kortvarige, intensive kurser eller længere forløb over flere måneder.

Hvornår er der undervisning?

Undervisningen foregår når det passer dig. Vi har både daghold, aftenhold og alt derimellem.

Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen foregår som udgangspunkt hos os på Thy-Mors HF&VUC

Pris

Ordblindeundervisningsforløb er gratis på Thy-Mors HF&VUC

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen kan være individuelt tilrettelagt eller i små hold. Den kombinerer ofte teori, praktiske øvelser og brug af digitale hjælpemidler.

Hvilke hjælpemidler lærer man at bruge?

Du vil lære at bruge digitale redskaber som oplæsningsprogrammer, stavekontrol, tekst-til-tale-software og andre læse- og skrivehjælpemidler.

Hvad får man ud af det?

Du vil blive bedre til at læse, skrive og anvende digitale hjælpemidler, hvilket øger selvtillid, trivsel og muligheder på arbejdsmarkedet.

Vil du på ordblindeholdet? – Få en ordblindetest

Du kan tilmelde dig ved at booke en indledende samtale og obligatorisk ordblindetest ved at ringe til os på 20 18 58 86 eller til administrationen på 70 70 12 34

Har du spørgsmål om testen, 
undervisningen eller tilmelding?

Du er altid velkommen til at ringe til os – vi står klar til at hjælpe dig.

Ring til ordblindekoordinatoren på 20 18 58 86 eller til administrationen på 70 70 12 34.

Måske er du også interesseret i

Undervisning FVU

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Er du i tvivl om du er ordblind?Start med en gratis ordblindetest hos os.
lille dreng læser i en bog

9./10.klasse for voksne

Med en 9. eller 10. klasse får du mulighed for at starte på en HF-uddannelse, tage næste skridt mod en erhvervsuddannelse eller åbne døren til flere jobmuligheder.
ideal kombi

Forløb for virksomheder

Hvis i er flere på en arbejdsplads, som har brug for undervisning laver vi et lukket hold.
Book vejledning