Overbygningsforløb for hf-studenter, som vil videre på universitetet
Bliv klar til universitetet på et halvt år efter din 2-årige hf
Med SOF – Supplerende Overbygningsforløb – kan du tage de fag, du mangler for at opfylde adgangskravene til en universitetsuddannelse.
Hvis du ønsker at læse videre på universitetet efter hf, tilbyder vi et overbygningsforløb, der giver dig et halvt års ekstra undervisning ud over det normale 2‑årige hf‑forløb. På blot seks måneder får du de supplerende fag, der gør dig klar til at søge ind på universitetet. Din samlede uddannelsestid bliver dermed to et halvt år.
Du har mulighed for at tage et overbygningsforløb i op til to år efter, at du har afsluttet din 2‑årige hf‑uddannelse.
Har du afsluttet 1. del af EUX og drømmer om at starte på en bacheloruddannelse, kan SOF også hjælpe dig med at opnå de nødvendige fag og niveauer.
Økonomi
Forløbet er SU-berettiget, og du modtager SU i de måneder, hvor der afvikles undervisning. Det vil sige fra september til november.
Fag på overbygningsforløbet sammensættes af mindst 2 fag på A- og B niveau
Ét fag på A-niveau:
- Engelsk B-A
- Matematik B-A
Mindst ét fag på B-niveau
- Matematik C-B
- Psykologi C-B
- Religion C-B
Alle fag har start i september og afsluttes med eksamen i december.
Book tid hos en vejleder for at høre om dine muligheder eller tilmelde dig SOF.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om SOF
SOF står for Supplerende Overbygningsforløb og er et individuelt tilrettelagt forløb, der giver dig de fag, du mangler for at opfylde adgangskravene til en videregående uddannelse på universitetet.
Du kan tage SOF, hvis du har afsluttet HF uden overbygning eller gennemført 1. del af EUX og ønsker at søge ind på en bacheloruddannelse.
Forløbet består typisk af to fag, hvoraf mindst ét skal være på A-niveau. Valgmulighederne i efterårssemesteret 2025 inkluderer:
Engelsk A (fjernundervisning)
Matematik A (fjernundervisning)
Matematik B
Religion B
Fysisk fremmøde: ca. 5 måneder
Ring på 70701234 eller book en tid hos vores studievejledning, så hjælper vi dig med at finde det forløb, der passer til dig.
Ja. Vi tilbyder støtte gennem SPS (Særlige Pædagogisk støtte) til dig, der har fysiske, psykiske eller læse-/skrivevanskeligheder.
Ja. Hvis du er ordblind, kan du få ekstra støtte, hjælpemidler og tilpasset undervisning, så du kan gennemføre dit SOF-forløb med de bedste muligheder for succes.
Ja. SOF sikrer, at du får de fag, der kræves for at søge ind på en bacheloruddannelse, og giver dig samtidig mulighed for at styrke dine studiekompetencer.
Få hjælp af vores studievejledere
/Har du brug for hjælp til at finde den rette uddannelse? Vores erfarne studievejledere står klar til at guide dig eller hjælpe med at sammensætte det forløb, der passer bedst til dine behov og mål.
Du er altid velkommen til at kontakte studievejledningen – ring til os, send en mail eller book en vejleder via studievejledning.
Telefontid i vejledningen:
Vi kan kontaktes via telefon mandag-torsdag kl.12.30-13.30


