Gå til primært indhold
Main content begins here
Søg her

Pak rygsækken

HF Outdoor er en uddannelse, hvor naturen nogle gange bliver dit klasselokale. For at kunne deltage i alle aktiviteter – fra vandreture og overnatning i det fri til cykelture og kanoeventyr – skal du have det rette personlige udstyr. Skolen sørger for fællesudstyr som telte, trangia-sæt, båludstyr, kanoer og sikkerhedsudstyr, men dit eget udstyr er en nødvendighed for at gennemføre studiet.

Se det som en investering i både din uddannelse og dine fremtidige oplevelser. Med en god sovepose, en solid rygsæk og praktisk tøj er du klar til at udforske naturen – også uden for skoletiden.

Her finder du en pakkeliste med alt det, du skal have med. Listen er opdelt i Need to have og Nice to have, så du nemt kan prioritere det vigtigste først.

Den indre rygsæk

Friluftsliv og ture i naturen sammen med andre styrker dannelsen ved at skabe fælles oplevelser, der udfordrer både fællesskab og individ. I samspillet med andre lærer man samarbejde, ansvar og respekt, samtidig med at man finder ro og refleksion i naturens rammer. På den måde fyldes den indre rygsæk med erfaringer, relationer og livsmod, som former én på sigt.

Ligesom når vi er på tur, løfter vi på kollegiet i samlet flot. At bo på kollegie sammen med 70 andre er som at være en del af en stor, levende familie.

Hverdagen er ofte præget af travlhed, studier og forskellige rytmer, men midt i det hele forsøger vi at skabe struktur og overskud gennem fælles rengøring og husmøder, hvor vi sammen finder løsninger og tager ansvar for vores fælles rammer. Her lærer vi at passe på hinanden – både når nogen har brug for en hjælpende hånd, og når der skal fejres små som store sejre.

Vi respekterer hinandens forskelligheder og ved, at vi alle bidrager med noget unikt til fællesskabet. Det handler om at støtte op om andres initiativer, tage del i aktiviteterne og vise forståelse for, at vi ikke altid er ens, men netop derfor stærkere sammen.

Vi forventer ikke at du kan alt, når du starter på HF-Outdoor, men det er vigtigt at du har lyst til at lære og til at være en del fællesskabet.

Skolen stiller fællesudstyr til rådighed, som telte, trangia, båludstyr, kanoer, sikkerhedsudstyr osv. Du skal selv stå for personligt udstyr. Dette er en nødvendighed for at studiet kan gennemføres. Udstyret skal desuden ses som en investering, som også kan bruges til dine egne eventyr.

  • Tørrestativ t. vasketøj
  • Bærbar pc
  • Indendørssko
  • Basis madvarer (til introugen/studiestart).
  • Kompas
  • Vandrerygsæk (min. 60 l) + regnslag
  • Sovepose min. 3-sæsons (gerne også til vinterbrug)
  • Liggeunderlag (skum fungerer godt og er holdbart)
  • Personligt spisegrej (tallerken, kop, kniv/gaffel/ske)
  • Turkniv/spejderkniv
  • Pandelampe
  • Tøj til tur og en aktiv hverdag og vandtæt jakke/bukser
  • Vandrebukser
  • Langt undertøj
  • Vandresko
  • Tursko/løbesko
  • Staniol, bagepapir og poser
  • Møbler (seng, bord etc. til dit værelse)
  • Bøtter til opbevaring af madvarer/madkasse
  • MTB
  • Vintersovepose
  • Vandtæt rygsæk/drybag
  • Fiskeudstyr (stangfiskeri)

Har du spørgsmål?

Ved generelle spørgsmål, kontakt  studievejleder Nina på 23 31 26 93 eller nen@vuctm.dk

Har du spørgsmål til ture, aktiviteter, kollegieliv eller pakkelisten? Kontakt  aktivitetsmedarbejder Kristian på telefon 2639 6237

Følg med i livet på HF Outdoor

Book vejledning