HF med surf, skate og kollegieliv
HF-Cold Hawaii er for dig, der vil tage din studentereksamen med mening, bevægelse, saltvand i håret og venner for livet.
Her får du en gymnasial ungdomsuddannelse, hvor surf er en del af hverdagen. Du bor på kollegie i Klitmøller midt i Cold Hawaii med havet som din legeplads – og når bølgerne er gode, rykker vi undervisningen ud i vandet.
HF-Cold Hawaii kombinerer en 2-årig hf med surf, kollegieliv og fællesskab i Klitmøller – Danmarks surfmekka.
Her er skolelivet i Thisted udvidet med et aktivitetsskema i og omkring Thy-Nationalpark, hvor surf, skate og sociale aktiviteter er en fast del af hverdagen. På HF-Cold Hawaii behøver du ikke have erfaring med surf eller skate, men du skal have mod og lyst til at studere, indgå i fællesskaber og kaste dig ud i æ’ Westerhaw.
Lyder HF-Cold Hawaii som noget for dig, så book en besøgsdag ved at kontakte studievejleder Louise på 23 70 60 86 eller lfr@vuctm.dk.
Har du spørgsmål til aktiviteter eller kollegielivet, er du velkommen til at ringe til aktivitetsmedarbejder Matilde på 28 68 04 85 eller Mads på 21 62 85 96
Høj trivsel og stærke resultater
Vi oplever, at kombinationen af fællesskab, skole- og aktivitetsskema forstærker den faglige motivation hos eleverne, hvilket afspejler sig i høj trivsel og flotte karaktergennemsnit med en gennemførelsesprocent, der ligger over landsgennemsnittet.
På HF-Cold Hawaii får du plads til at udvikle dig – fysisk, fagligt og som menneske.
Vi lægger vægt på et inkluderende læringsmiljø, hvor udviklingen sker gennem tryghed og glæde i leg.

Kollegieliv
På HF-Cold Hawaii bor to årgange sammen under samme tag – i en charmerende, gammel kro midt i Klitmøller, kun et stenkast fra havet. Her lægger vi stor vægt på at skabe et stærkt og levende fællesskab, hvor samvær, fysiske aktiviteter og sociale arrangementer er en naturlig del af hverdagen.
Det unikke ved at bo så mange sammen er, at alle bringer noget forskelligt til bordet – forskellige styrker og perspektiver, som inspirerer og løfter hinanden. Du lærer at tage ansvar – både for dig selv og for fællesskabet – og at være rummelig over for dem, du bor sammen med.
Surfbussen
HF-Cold Hawaii er en 2-årig gymnasial ungdomsuddannelse, der giver dig adgang til en række videregående uddannelser – præcis som en traditionel hf.
Efter dine 2 år kan du søge ind på korte og mellemlange uddannelser, og hvis du vil videre på universitetet, kan du tage et supplerende overbygningsforløb (SOF) på 4 måneder (på skolen i Thisted) og herefter søge optagelse på en universitetsuddannelse.
HF-Cold Hawaii er for dig, der vil mere end bare sidde på skolebænken. Her kombinerer vi faglighed med fællesskab, fysisk aktivitet og naturens energi. Du lærer at tage ansvar – både for dig selv og for andre – og du bliver en del af et lille lokalmiljø, hvor du får medindflydelse på det der sker i Klitmøller.
Om du drømmer om at arbejde med mennesker, sundhed, natur, sport eller noget helt andet, så giver HF-Cold Hawaii dig både kompetencer og selvtillid til at tage næste skridt.
Surfbussen – vores rullende bølgejæger
Når du bor på HF-Cold Hawaii Kollegiet, bliver surf en naturlig del af hverdagen. Derfor har vi vores helt egen surfbus, som pendler mellem kollegiet og daglige eventyr.
Når der er obligatorisk surfundervisning på programmet, henter surfbussen eleverne direkte fra skolen i Thisted og kører derhen, hvor bølgerne er bedst. Nogle dage er det i Klitmøller.
Vi følger vejrudsigten og jagter de gode forhold langs den thyske kyst.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål
Vores 2-årige HF-linjer starter hvert år i august måned.
Du starter i en fast klasse, som du følges med gennem hele uddannelsen.
Går du på HF-Cold Hawaii, HF-Outdoor eller HF-Imagine, bor du på kollegie sammen med dine klassekammerater – enten i Klitmøller (HF-Cold Hawaii) eller Svankjær (HF-Imagine og HF-Outdoor).
Undervisningen foregår enten i kollegiets undervisningslokaler i Svankjær eller på Thy-Mors HF & VUC i Thisted.
Vælger du HF-Human, er der ikke kollegie, og du har fast undervisning i enten Thisted eller Nykøbing Mors.
Når du går på en af linjerne med tilhørende kollegie har du faste dage med linjeaktiviteter efter skole.
En Hf-eksamen åbner mange døre. Du får adgang til:
- Korte videregående uddannelser (f.eks. erhvervsakademier)
- Mellemlange videregående uddannelser (f.eks. professionsbachelor)
- Universitetet – hvis du tager et kort overbygningsforløb (SOF) på 4 måneder
Du er altså godt klædt på – uanset, hvilken retning din fremtid peger i.
- HF-Cold Hawaii → Kollegie i Klitmøller og undervisningen foregår primært i Thisted og på vandet.
- HF-Imagine og HF-Outdoor → Kollegie i Svankjær og undervisningen foregår i Thisted eller i undervisningslokalerne på kollegiet i Svankjær.
- HF-Human → Ingen kollegieplads, undervisning i Thisted eller Nykøbing Mors.
Vælg den fagpakke, der matcher dine interesser.
Fagpakker:
- HF-Cold HawaiiElsker du hav, action og fællesskab? Her kombinerer du HF med surf, skate og kollegieliv i Klitmøller.
- HF-Imagine Drømmer du om en grønnere fremtid? Her får du HF med fokus på bæredygtighed, kreativitet og natur – og et stærkt fællesskab i Svankjær.
- HF-Outdoor Er du til friluftsliv og fællesskab? Her får du HF med masser af naturoplevelser og kollegieliv.
- HF-Human Denne linje er til dig, der vil videre på en af de mange uddannelser, hvor det at arbejde med mennesker er i fokus.
På den 2-årige HF får du ikke standpunktskarakterer undervejs. I stedet afsluttes alle fag med eksamen. Du går til både mundtlige og skriftlige prøver, hvor du viser, hvad du har lært gennem forløbet. Det giver dig mulighed for at fokusere på din udvikling og præstation, når det gælder.
Går du på HF og har læsevanskeligheder eller udfordringer med ordblindhed?
Vi tilbyder SPS-støtte,SPS/ Læsevejledning hjælp til ordblindhed og hjælpemidler, der kan gøre din hverdag lettere – fx it-værktøjer, ekstra vejledning og støttepersoner.
Du er ikke alene – vi hjælper dig godt igennem din uddannelse.
- Du skal have afsluttet eller 10. klassefor at søge ind på den 2-årige HF.
- Har du ikke afsluttet 9. eller 10. klasse eller har du været ude af systemet i en periode, kan du optages via en prøve eller en samtale.
Kontakt studievejledningen for at høre mere.
Ring på tlf. 70701234 eller skriv til os på vejledning@vuctm.dk
Selve uddannelsen er gratis.
Der kan være mindre udgifter til:
- Introtur
- Ekskursioner
- Studietur (obligatorisk – pris afhænger af linje)
- Kollegie (hvis du bor på et)
Læs mere under den specifikke linje du er interesseret i, eller kontakt studievejledningen for at høre mere.
Ring til os på 70701234 eller skriv til vejldning@vuctm.dk
Ja!
Hvis du er over 18 år, kan du søge SU.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os – vi hjælper dig gerne.
Ring på 70 70 12 34 eller kig forbi administrationen.
Du søger via optagelse.dk.
Er du under 18, skal dine forældre også skrive under.
Vil du gerne gå på en af vores 2-årige Hf-linjer med tilhørende kollegie vil vi dog rigtig gerne vise dig rundt på kollegiet først- book en tid via studievejledningen.
Ring til os på 70701234
book en tid eller skriv en mail til vejledning@vuctm.dk
Vil du høre mere eller tilmelde dig?
Kontakt vores studievejleder for at booke et besøg og en samtale.
Vi er klar til at svare på alle dine spørgsmål og hjælpe dig med at booke en besøgsdag, hvis du har lyst til det.
Ring eller skriv til os- vi glæder os til at høre fra dig!
