Kollegielivet på HF Cold Hawaii – Bo midt i Klitmøllers surfmiljø
HF-Cold Hawaii kollegiet
På HF Cold Hawaii bor du i hjertet af Klitmøller – i en charmerende, historisk kro og badehotel, der er forvandlet til et levende og varmt kollegie. Her bor to årgange under samme tag, kun få minutter fra havet og Cold Hawaiis ikoniske surfspots. Kollegiet er meget mere end et sted at sove – det er et fællesskab, der former både hverdagen og oplevelserne som elev.
Som elev på HF-Cold Hawaii, bor du sammen med dine klassekammerater. Du flytter hjemmefra sammen med din klasse, og skal stå på egne ben. Du sørger selv for indkøb, madlavning, tøjvask, transport til skolen i Thisted og andre praktiske hverdags gøremål. Aktivitetsmedarbejderne er tilstede på kollegiet mandag-torsdag i eftermiddagstimerne, men derudover har eleverne sit privatliv på kollegiet.
Vi bestræber os på at skabe et trygt og stærkt fællesskab på kroen (kollegiet), hvor eleverne alle bidrager til at holde hjemmet rent og pænt, samt at deltage i det sociale liv på kollegiet.
Har du spørgsmål til aktiviteter eller kollegielivet, er du velkommen til at ringe til aktivitetsmedarbejder Matilde på 28 68 04 85 eller Mads på 21 62 85 96
Et stærkt fællesskab- og venner for livet
Kollegiet er kendt for din helt særlige atmosfære. Her bor du sammen med unge, der deler passionen for havet, fællesskabet og hverdagen tæt på naturen. Med både 1. og 2. årgang samlet opstår der et miljø, hvor alle kender alle, og hvor alle bidrager med noget unikt.
Elever beskriver hverdagen som tryg, social og meningsfuld – et sted, hvor man hurtigt får venner for livet, og hvor fællesskabet er en af de største grunde til, at HF Cold Hawaii føles som et hjem.
Hverdagen på kollegiet – tæt på hav, natur og hinanden
Kollegiet ligger midt i Klitmøller, et surfmekka omgivet af klitter, vesterhavets energi og den rå natur i Thy. Her bor du få skridt fra stranden, surfskoler og midt i det lokale miljø, hvor surfkulturen leves hver dag.
Den gamle kro skaber rammerne om:
- Fælles madlavning og hyggestunder
- Dybdegående fællesskaber og masser af aktiviteter
- En hverdag med ansvar, trivsel og støtte
- En kultur, hvor man passer på hinanden
Det sociale liv blomstrer både i hverdagen og i fritiden – der opstår et miljø, der minder om efterskolelivet, bare mere selvstændigt og voksent.
Kollegielivet og fasciliteter
Et kollegie med hyggelige rammer og muligheder
Livet på HF Cold Hawaii kollegiet handler om fællesskab, aktivitet og personlig udvikling – både i hverdagen og i fritiden.
Køkkenet er kollegiets hjerte. Her mødes vi på kryds og tværs for at lave mad, dele køleskabsplads og snakke om alt fra surf og skole til weekendplaner og verdenssituationen. Mange vælger at lave mad sammen – det gør det både hyggeligere og nemmere.
Fællesrummet/Stuen – er kollegiets samlingspunkt. Her er der altid liv og plads til både afslapning og aktivitet. Du kan spille pool, bordtennis eller bordfodbold, se film, deltage i surfteori, yoga eller foredrag – og ja, der er også plads til en lille fest i ny og næ.
Garagen huser al vores grej. Her kan du låne surboards, skateboards, mountainbikes mm.
Kroen rummer vaske-og tørrerum med fri adgang.
Surf, aktivitet og hverdagsrytme
Selv om surf foregår primært via skolens aktivitetsskema, sætter kollegiet rammen for den surf-livsstil, der kendetegner HF Cold Hawaii. Mange elever bruger tid på vandet uden for skoletiden, mens andre nyder naturen, fællesskabet eller de mange spontante aktiviteter, der opstår.
Her bliver surfing en naturlig del af hverdagen – og et samlingspunkt for både motion, samarbejde og mentale pauser.
En tryg og støttende base
Kollegielivet er ikke kun socialt – det er også trygt.
De ansatte og aktivitetsmedarbejdere er til stede i hverdagen, skaber struktur og støtter eleverne gennem både studiet og det at flytte hjemmefra for første gang.
Surf‑ og kollegieansvarlige beskrives af eleverne som både rollemodeller og støttepersoner, som hjælper dem med at navigere i både fællesskab, ansvar og udfordringer.
Vil du opleve stemningen?
Besøg kollegiet
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være elev på HF-Cold Hawaii?
På vores besøgsdage får du muligheden for at opleve stemningen helt tæt på.
Tag evt. dine forældre med under armen og besøg os, så du kan mærke efter om HF-Cold Hawaii er noget for dig!
Er du blevet nysgerrig?
Find ud af mere her
For at starte på HF-Cold Hawaii vil vi rigtig gerne møde dig (og evt. dine forældre først).
Derfor vil vi gerne invitere jer på besøg på kollegiet på en af vores besøgsdage.
Ring til studievejleder Louise på 23 70 60 86 eller lfr@vuctm.dk, aktivitetsmedarbejder Matilde på 28 68 04 85 eller Mads på 21 62 85 96
På HF-Cold Hawaii har vi elever fra hele landet.
Ja, som elev på HF-Cold Hawaii får du dit eget værelse med adgang til fælles bad og toilet.
Et standardværelse er omkring 12 m², og huslejen er 2.700 kr. om måneden.
Værelserne bliver fordelt før skoleårets start.
Alle værelser har et skab – men seng og møbler medbringer du selv (der er mulighed for at låne seng og der er et skab).
Vi opfordrer til at bruge gulvmøbler og undgå at skrue for meget i væggene, så værelserne kan bevares i god stand til kommende elever.
I sommerferien flytter alle elever ud (også møbler).
Du har dog mulighed for at opbevare dine møbler og ejendele sikkert, indtil næste skoleår begynder.
Hjertet på kollegiet er vores køkken, og som elev står du selv for dit eget indkøb og madlavning. Mange går sammen i madgrupper og laver mad sammen.
Her får du din egen køle- og skabsplads og her er alt hvad du skal bruge af potter, pander og udstyr.
Vores største fællesrum kaldes Stuen. Her hygger vi med tv, spil, bordtennis og bare hygge.
Det er også i stuen vi har surfteori, foredrag og yoga.
Nårh ja…… og en lille fest, af og til!
Jeps, der er begge dele og vaskemaskine og tørretumbler er medregnet i prisen på kollegiet.
På kollegiet har vi ugentlig fællesrengøring, da rengøring på fællesarealer er fælles ansvar.
Du er selv ansvarlig for at holde dit værelse rent.
HF-Cold Hawaiis uderum er i konstant udvikling.
Det er det, fordi vi i høj grad inddrager eleverne på kollegiet i muligheder og forandringer.
Pt har vi både vildmarksbad, skateramper, borde-bænkesæt , græsplæne, terrasse og et skur med alt vores grej.
Har du eget udstyr, du gerne vil have med, kan du opbevare det i vores udstyrsrum.
Udstyrsrummet er forbeholdt wind- og kite-udstyr og surfboards.
Har du cykler, som du bruger til at køre løb eller lignende med, kan disse også få lov til at være i udstyrsrummet.
Det er dog ikke et cykelskur til hverdagscykler.
NASA er vores lokale surfklub.
Det er et fællesskab, alle surfere i byen bidrager til, og derfor er et medlemskab til klubben en del af opholdet på kollegiet (medlemsskabet for den enkelte betales af HF-Cold Hawaii).
Medlemskabet giver adgang til klubhuset, og mulighed for at få adgang til klubbens udstyr og interne events.
På HF-Cold Hawaii er weekenderne undervisningsfri, og der er som udgangspunkt ikke lærere til stede. Det betyder, at det er eleverne selv, der sætter rammerne – og det gør de med både initiativ, ansvar og fællesskab.
Selve HF-uddannelsen er gratis, og du har mulighed for at få SU fra du fylder 18 år. Du skal dog selv betale for kollegieophold, transport og studieture.
Kollegiet ligger i Klitmøller, mens skoleundervisningen foregår på Thy-Mors HF & VUC i Thisted. Derfor er offentlig transport mellem Klitmøller og Thisted en naturlig del af hverdagen for mange elever.
Nem adgang til offentlig transport
Den lokale busforbindelse er let tilgængelig – busstoppestedet ligger kun ca. 200 meter fra kollegiet i Klitmøller, for enden af Krovej. I Thisted stopper bussen tæt på både skolen og indkøbsmuligheder, hvilket gør det nemt og bekvemt at komme frem og tilbage.
Transport til surf og aktiviteter
På dage med surf, skate eller andre udendørs aktiviteter sørger HF Cold Hawaii for transport. Vores egen bus henter eleverne direkte ved skolen i Thisted og kører dem til dagens destination – hvad enten det er et surfspot, skatehal eller et andet aktivitetsområde.
I ferieperioderne er der ingen planlagte aktiviteter, og du har fri til at tage hjem eller bruge tiden, som du vil. I sommerferien flytter alle ud af kollegiet, inden det nye skoleår begynder.
Ring og hør mere eller book et besøg
Kontakt vores studievejleder for at booke et besøg og en samtale.
Vi er klar til at svare på alle dine spørgsmål og hjælpe dig med at booke en besøgsdag, hvis du har lyst til det.
Ring til studievejleder Louise på 23 70 60 86 eller lfr@vuctm.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
