Få et overblik over besøgsdagene på vores 2-årige HF-linjer.

Overvejer du at tage en 2-årig HF hos os? Så vil vi meget gerne møde dig og byde dig velkommen til en personlig besøgsdag. Her får du mulighed for at opleve stedet, stemningen og hverdagen på tæt hold – og stille alle de spørgsmål, du (og dine forældre) måtte have.

Vi har ikke traditionelt åbent hus, fordi vi gerne vil gøre dit besøg så personligt og nærværende som muligt. I stedet tilbyder vi rundvisninger på udvalgte dage, hvor der er god tid og ro til dig.

Besøgsdage på linjer med kollegie

Hvis du vælger en HF-linje med kollegie, flytter du hjemmefra og bor sammen med din klasse. Derfor lægger vi ekstra vægt på, at du både ser kollegiet og møder de mennesker, der er en del af din hverdag.

På besøgsdagen bliver du taget imod af:

  • aktivitetsmedarbejderen på linjen
  • vores nuværende elever
  • studievejlederen

Du får en rundvisning på kollegiet og får en samtale med både aktivitetsmedarbejder og studievejleder. Her kan du stille alle dine spørgsmål og får også informationsmateriale med hjem.

Vores forskellige HF-linjer

HF-Human
  • Ingen kollegietilknytning
  • Der er ikke faste besøgsdage, men du er meget velkommen til at kontakte os og aftale en personlig rundvisning

HF-Cold Hawaii
  • Kollegie i Klitmøller
  • Rundvisningen foregår på kollegiet i Klitmøller (Krovej 15, 7700 Thisted/ Klitmøller)

HF-Outdoor & HF-Imagine
  • Kollegie i Svankjær
  • Rundvisningen foregår på kollegiet i Svankjær (Hedegårdsvej 59, 7755 Bedsted Thy/ Svankjær)

Besøgsdage i 2026

Vi har besøgsdage på linjerne med tilhørende kollegie på følgende lørdage:

  • Lørdag d. 17. januar 2026
  • Lørdag d. 21. februar 2026

Mange af vores ansøgere kommer langvejsfra, så vi anbefaler, at du kontakter os i god tid for at booke en tid.

Kontakt og tilmelding

HF-Cold Hawaii eller HF-Human

Vil du besøge eller høre mere om HF-Cold Hawaii eller HF-Human?

Ring til studievejleder Louise på  23 70 60 86 mail:  lfr@vuctm.dk

HF-Outdoor eller HF-Imagine

Vil du høre mere om HF-Outdoor eller HF-Imagine?

Ring til studievejleder Nina på tlf. +45 23 31 26 93 eller mail: nen@vuctm.dk

Vi glæder os rigtig meget til at møde dig og vise dig, hvordan det er at være HF-elev hos os 💛

Når du har været på besøg, så skal du søge om optagelse inden d. 1 marts 2026. Søg via www.optagelse.dk