HF-Outdoor har vundet uddannelsesprisen 2026
Vi har modtaget Danske HF og VUC’s Uddannelsespris 2026 for HF-Outdoor. Prisen er en stor anerkendelse af vores arbejde med praksisnær undervisning, høj trivsel og bæredygtig uddannelse, hvor naturen indgår som en aktiv del af læringen.
På HF-Outdoor arbejder vi ud fra en klar ambition: Læring bliver stærkere, når faglighed kobles til virkeligheden. Gennem undervisning i og omkring naturen giver vi eleverne mulighed for at arbejde med fagligt indhold, samarbejde, fællesskab og personlig udvikling i praksisnære rammer.
HF-Outdoor tiltrækker unge fra hele landet, som flytter til Thy for at tage deres HF. Ud over en studentereksamen får de kendskab til lokalsamfundet, naturen og fællesskabet – og mange vælger efterfølgende at blive i området. På den måde bidrager HF-Outdoor både til unges uddannelse og til udviklingen i Thy.
Prisen anerkender samtidig det tætte samarbejde mellem undervisere, vejledere og øvrige medarbejdere, som gennem fælles pædagogisk udviklingsarbejde har været afgørende for HF-Outdoors succes.
Læs artiklen hos Limfjord Update her
Læs artiklen hos KunThy her
Læs artiklen hos Danske HF & VUC her




