Gå til primært indhold
Main content begins here
Søg her

Priser og økonomi

Få et overblik over udgifterne

Pris og tilskud – få overblik over økonomien

Kurset er gratis for medarbejderne
Når jeres medarbejdere deltager i undervisning hos Thy-Mors HF & VUC, er selve kursusforløbet uden omkostninger. Det betyder, at virksomheden som udgangspunkt kun skal tage højde for den tid, medarbejderen er væk fra arbejdet.

Læs mere

Løntabsgodtgørelse

Se, hvordan I kan få løntabsgodtgørelse, når jeres medarbejdere deltager i et opkvalificeringsforløb hos os.
SVU – Statens Voksenuddannelsesstøtte

SVU er en økonomisk støtteordning for beskæftigede, der ønsker at tage uddannelse ved siden af deres arbejde. Støtten svarer til 100 % af den gældende dagpengesats og kan blandt andet bruges til FVU-forløb (Forberedende Voksenundervisning) og ordblindeundervisning.

Krav for at modtage SVU:

  • Kurset skal have en varighed på minimum 37 timer samlet set
  • Medarbejderen skal være fyldt 20 år
  • Medarbejderen skal have været i beskæftigelse i mindst 26 uger inden undervisning påbegyndes

Bemærk: Der gælder særlige regler for FVU Digital og FVU Engelsk.
Kontakt Team Erhverv for at få vejledning om, hvordan SVU kan anvendes i jeres situation.

Læs mere om SVU

Mulighed for støtte gennem kompetencefonde

Tilskud til dygtiggørelse af ansatte. Alle ansatte på overenskomst har mulighed for at ansøge om midler fra en kompetencefond med henblik på at dygtiggøre sig.

Formålet med etablering af kompetenceudviklingsfondene er at give virksomheder og medarbejdere mulighed for at søge penge til efteruddannelse, så medarbejderne bevarer og styrker deres beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.

Som arbejdsgiver har du et overblik over, hvilke kompetencefonde dine medarbejdere er tilknyttet. Fondene administreres lidt forskelligt, så vi anbefaler, at du læser mere på den pågældende fonds hjemmeside eller kontakter fonden direkte.

Hvor meget kan vi få dækket?

Virksomheden kan få dækket en stor del af lønudgiften, når en medarbejder deltager i undervisning hos os i arbejdstiden gennem SVU og kompetencefonde.

Tag kontakt og hør, hvordan vi kan styrke jeres medarbejderes kompetencer

Vi står klar til at rådgive jer om, hvordan et skræddersyet kompetenceløft kan se ud i praksis. Få indsigt i vores kurser og efteruddannelsesforløb – både for ansatte og ledige – og lad os hjælpe jer med at finde den løsning, der passer bedst til jeres behov.

Portrætbillede af erhvervskonsulent Lene
Lene Skou Hansen
Uddannelseskonsulent
Uddannelseskonsulent Susanne
Susanne Birk
Uddannelseskonsulent
Book vejledning