14. juni 2019
Anna blev årets første student
I dag, fredag den 14. juni, blev den første student på Thy-Mors HF & VUC færdig. Anna Kochanek har taget en fuld hf, sammensat af enkeltfag over 3 år.
Den afsluttende eksamen var i dansk som andetsprog på A-niveau. Her trak Anna emnet retorik og argumentation, og scorede et flot 10-tal!
Anna blev fejret af hele familien. Da hendes børn havde givet hende studenterhuen på, var det tid til at hejse flaget i skolegården.
Efter sommerferien skal Anna læse til procesteknolog på Erhvervsakademi Midtvest i Holstebro.
Vi ønsker Anna – og alle de kommende hf-studenter – hjertelig tillykke!