Article image
21. juni 2018

Årets første 2-årige hf-student

I dag, torsdag den 21. juni 2018, udklækkede Thy-Mors HF & VUC den første 2-årige hf-student i Thisted.

 

Rikke Nielsen bestod sin hf-studentereksamen med en afsluttende karakter på 7 i mundtlig biologi på B-niveau, hvor hun trak emnet DNA og genteknologi. Med denne flotte karakter har Rikke nu afsluttet sin 2-årige hf. Rektor Jens Otto Madsen stod klar med lykønskninger og blomster, da Rikke havde modtaget sin karakter og fik huen på.

Rikke har nu fuldført sin store drøm med at afslutte sin hf-uddannelse og vil nu læse videre til pædagog, hvor hun vil arbejde med fysisk handicappede børn og unge.

Som traditionen foreskriver, skulle Rikke som den første 2-årige hf-student hejse flaget i skolegården – her med hjælp fra serviceleder Steen Erichsen.

Tilbage