Tilbagebetaling
Du kan få tilbagebetalt en del af eller hele deltagerbetalingen, hvis du gennemfører en af nedenstående hf-pakker.
Tilbagebetaling, når du har gennemført en af nedenstående hf-pakker
For at få tilbagebetalt en del af eller hele deltagerbetalingen skal du opfylde følgende krav:
- færdiggøre en fuld hf med hf-enkeltfag, hvorefter du vil få hele deltagerbetalingen tilbagebetalt for de fag, som indgår på beviset
eller - have aflagt eksamen i fag, som indgår i de særlige fagkombinationer, der kræves til optagelse på en række mellemlange videregående uddannelser
De mellemlange uddannelser, det drejer sig om, er:
Bioanalytikeruddannelsen
Ernærings- og sundhedslæreruddannelsen
Socialrådgiveruddannelsen
Håndarbejdslæreruddannelsen
Pædagoguddannelsen
Jordemoderuddannelsen
Radiografuddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen
Her får man deltagerbetalingen i de adgangsgivende fag tilbagebetalt. Man behøver ikke søge optagelse på én af disse uddannelser – såfremt fagene bestås.
Hvordan og hvornår du får pengene retur afhænger af, hvilken uddannelsesstøtte du modtager.
Vore vejledere kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget du kan få tilbagebetalt.
Kontakt os
Har du spørgsmål, så kontakt os. Book tid hos en vejleder eller ring på telefon 70 70 12 34.
Telefontid i vejledningen:
mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12.30-13.30.