Team og studieplaner på hf
Studieplanen skal angive en klar ansvarsfordeling mellem klassens lærere og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.
Hvert lærerteam skal ved skoleårets start udarbejde en overordnet, kortfattet og overskuelig studieplan for undervisningen (ca. 1-2 sider). Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i den enkelte kursists uddannelse, og studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning.
Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og faggrupper og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner.
Studieplanen justeres løbende og skal formidles på kursets hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
Studieplanerne opdateres to gange på et skoleår. Teamkoordinator sender pdf-fil til administrationen.
Teammanual
Hf-afdelingen har en teammanual, som er styrende for hvert teams arbejde med studieplanen, tutorarbejdet, studieplanen, klasserumskultur, introduktionskurset og den enkelte kursists opnåelse af faglige, personlige, sociale og studieforberedende kompetencer samt fastholdelse.
Studieplaner skoleåret 2021/22
Kontakt os
Har du spørgsmål, så kontakt os. Book tid hos en vejleder eller ring på telefon 70 70 12 34.
Telefontid i vejledningen:
mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12.30-13.30.