10. september 2020
En forsmag på HF-Imagine
Anderledes Skoledag blev i år en teaser på den nye 2-årige hf-linje, som starter næste år.
Onsdag den 9. september var alle elever på Thy-Mors HF & VUC samlet i Bøgsted Rende i Thy til Anderledes Skoledag.
Alle eleverne deltog først i strandrensning, hvorefter der blev afviklet mange forskellige aktiviteter klassevis. På programmet var bl.a. bålmad, yoga, kreative workshops, vandreture og naturpleje.
HF-Imagine – A Better World har fokus på bæredygtighed, klima, kreativitet og naturforståelse. Uddannelsen starter i august 2021.