Vores HF2 elever har været på besøg hos borgmesteren i Thisted kommune
I denne uge har Thy- Mors HF2 elever hilst på Thisted kommunes borgmester, Niels Jørgen Pedersen.
Det er ikke bare en almindelig begivenhed for de nye studerende, det viser også det stærke bånd mellem Thy- Mors HF og VUC og kommunen.
Vi kan igen i år være stolte af, at der er en hel flok tilflyttere blandt vores nye elever. De elever som har valgt at læse HF-Cold Hawaii, HF- Imagine eller HF-Outdoor er fordelt på kollegier i Klitmøller og Svankjær og bliver dermed også en del lokalområdet og det lokale fællesskab.
Borgmester Niels Jørgen Pedersen udtrykte stor glæde over at byde de nye elever velkommen og anerkendte deres rolle som potentielle nye fastboere i kommunen.
Dette besøg hos borgmesteren markerer begyndelsen på en vild rejse, hvor eleverne kan lære, vokse og stråle i et miljø, der tager imod dem som både elever og mulige fremtidige naboer.
Besøget hos borgmesteren viser også, at vi er fælles om at skabe en inkluderende og spændende fremtid for både Thy- Mors HF og VUC, og Thisted kommune som helhed.
Vi er stolte over at kunne tiltrække så mange fantastiske unge mennesker til Thy og er glade for at de vælger at tage deres HF- uddannelse hos os.