Mentor
Mentorordningen er et tilbud til alle kursister på Thy-Mors HF & VUC, som et supplement til undervisningen.
Hvad er det?
Mentorordningen er et tilbud til alle kursister på Thy-Mors HF & VUC, som et supplement til undervisningen.
Mentoren støtter og vejleder dig i at gå i skole. Det kan fx være i undervisningen, hvor mentoren kan hjælpe dig med at skabe overblik og få struktur på opgaverne, som du skal skrive.
Mentoren kan hjælpe dig med at planlægge din tid, så det bliver nemmere at få overblik over skolearbejdet og hjælpe dig i gang med de opgaver, du synes er svære.
Du kan også tage kontakt til mentoren, hvis du oplever udfordringer på og uden for skolen, som du har brug for at tale om.
Mentoren kan, efter aftale med dig, ringe til dig, hvis du i en periode synes det er svært at komme op og af sted om morgenen.
Som en del af mentorordningen tilbydes også frivillig lektiecafé – tidspunkterne slås op i Ludus Web.
Hvem kan få det?
Alle kursister ved Thy-Mors HF & VUC uanset fag og niveau, der synes de har brug for det, kan kontakte vores mentor og få en snak om, hvad der kan tilbydes dem.
Hvem er vores mentor?
Thy-Mors HF & VUC har en fantastisk mentor, som du kan kontakte på mail, hvis du har brug for en snak.
Michael Ellegaard Haslund
meh@vuctm.dk
Kontakt os
Har du spørgsmål, så kontakt os. Book tid hos en vejleder eller ring på telefon 70 70 12 34.
Telefontid i vejledningen:
mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12.30-13.30.