26. maj 2020

Plan for genåbning af skolen

Se her, hvornår du skal møde ind.

 

Kære Kursister

Vi åbner skolen for alle uddannelser onsdag den 27. maj. Vi glæder os til at se jer.

Genåbningen forløber efter følgende plan for AVU, HF2, HFe og GSK

  • Faglige vurderingssamtale gennemføres med fysisk fremmøde på skolen fra og med den 27. maj
  • Undervisningen fortsætter virtuelt i uge 23 og 24 – fra uge 25 bliver det med fysisk fremmøde
  • Dine lærere informerer dig om tidspunkter for de faglige vurderingssamtaler

Vi skal alle fortsat overholde kravene om afstand og god hygiejne. Ophold dig kun på skolen, hvis du har undervisning, eksamen eller vurderingssamtale. Mød tidligst ind 5 minutter før det tidspunkt, du skal møde til. Er du i tvivl om noget, så kontakt din lærer.

HF-fjernkursister
Vurderingssamtaler afvikles fortsat virtuelt.

OBU og FVU-virksomhedshold
Der kommer særskilt information.

Til kommende studenter
Vi orienterer jer, så snart vi ved mere om rammerne for både dimission og den sidste eksamensbegivenhed, hvor huen ”endelig” skal sættes på hovedet.

Hilsen
Erik Dose Hvid, rektor

Tilbage