Brobygning i Thisted

Vi har planlagt brobygningsforløbet, så du får mulighed for at få indblik i de forskellige linjer, som vi har på hf i Thisted.

 

Når du er på brobygning på Thy-Mors HF & VUC i Thisted møder du kl. 8.00 og slutter kl. 13.25. Vi mødes i kantinen på Munkevej 9 i Thisted, hvor du vil blive mødt af en studievejleder, og de lærere som du skal tilbringe brobygningsdagen sammen med.

Vores lærere er klar til at give dig en smagsprøve på hverdagen på hf. Du vil få mulighed for at høre om og stifte bekendtskab med vores forskellige HF-linjer på skolen, få information om hvad en 2-årig HF er for noget og hvilke muligheder den giver, samt følge undervisningen i en af de klasser, som allerede er i gang med at tage en 2-årig hf på Thy-Mors HF & VUC i Thisted.

Her er de 4 HF-linjer som du bliver præsenteret for i forbindelse med brobygning på skolen:

  • Classic HF

Her kan du vælge mellem 2 linjer:

HF-Kommunikation, som er for dig, der overvejer at uddanne dig til fx pædagog, lærer, socialrådgiver eller inden for politiet.

HF-Sundhed, som er for dig der interesserer sig for mennesker og biologi. Du overvejer måske at blive sygeplejerske, fysioterapeut eller laborant.

  • HF-Imagine – A Better World

Det er vores helt nye linje som starter i august 2021. Går du og drømmer om en bedre verden – en mere grøn og bæredygtig verden – og med et bedre klima? Synes bæredygtighed, klima, naturforståelse og kreativitet er spændende områder.

På linjen HANDLER vi i forhold til dette og vi vil gøre brug af alle de ressourcer Thy har, hvad angår natur, iværksættermiljøer og skæve hjerner. Alt dette rører vi sammen med en fagpakke, der giver dig en oplevelse for livet og klær’ dig på til dit videre forløb. Derfor HF-Imagine!

  • HF-Cold Hawaii

På HF-Cold Hawaii er det daglige skema fleksibelt og vejrafhængigt. Dvs. når bølgerne er rigtige gode, kan skemaet ændres eller timer aflyses, så vi har mulighed for at hoppe i vores bus og komme i vandet. Du får derfor en anderledes og mere omskiftelig hverdag, end på en mere almindelig ungdomsuddannelse.

Vi håber at se dig her på Thy-Mors HF & VUC til et spændende besøg. Vi vil gøre vores bedste for at give dig et indblik i hvad hf er for en uddannelse, og forhåbentlig får du lyst til at komme tilbage til vores skole for at tage en af de spændende hf-linjer, som vi kan tilbyde på Thy-Mors HF & VUC.

Vi håber du er frisk på at lære os at kende?

Vi vil i hvert fald gerne møde dig 😊

Hvis du bliver syg og ikke kan komme, skal du kontakte skolen på 
tlf. 70 70 12 34 om morgenen kl. 7.30.