11. august 2020

Vigtig info om Coronavirus

Læs her, hvad du skal gøre i tilfælde af mistanke om eller symptomer på Coronavirus.

 

Hvad skal jeg gøre ved mistanke om eller symptomer på Coronavirus

Bliv hjemme, hvis

  • du har tegn på sygdom – også ved milde symptomer som forkølelse.
  • der er personer i din husstand, der er konstateret smittet med Coronavirus.
  • du er i en risikogruppe (kontakt din studievejleder).
  • du har rejst/opholdt dig i et risikoområde inden for de seneste 14 dage.

Symptomer på Coronavirus er: hoste, feber, ondt i halsen, muskelsmerter, vejrtrækningsbesvær, hovedpine.

Hvis du får symptomer på Coronavirus, mens du er på skolen, skal du tage hjem og kontakte egen læge med henblik på en vurdering af dine symptomer.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er smittet med Coronavirus?

Hvis du får konstateret smitte med Coronavirus, skal du straks give besked til skolen på tlf. 70 70 12 34 eller til rektor på mobil 23 60 65 30.

Du skal blive hjemme indtil 48 timer efter, at du har haft de sidste symptomer på Coronavirus.

 

Får jeg fravær?

Har du Coronavirus skal du modtage fjernundervisning, og dit fravær bliver ikke registreret.

Vælger du at blive hjemme af andre årsager, vil det blive registreret som fravær, og du vil ikke modtage fjernundervisning.

 

Ved flere tilfælde med Coronavirus på skolen

Hvis der er flere smittede i en klasse eller på et hold, vil det blive afklaret, om der er sket en større smittespredning og udbrudshåndtering iværksættes med hjælp fra Styrelsen for Patientsikkerhed. I sådanne tilfælde vil klasser/hold kunne blive hjemsendt, og skolen kan i yderste konsekvens blive helt eller delvist lukket ned.

Tilbage